Monday, 29 October 2012

Hvorfor jeg gør det?

d. 28/10-2012. I går tog sad jeg i toget på vej hjem fra Kibæk ved Herning. Jeg havde været på tamburkorpsstævne med FDF, og sad, uden at tænke over det, stadig i min FDF skjorte(Eller det var ikke min, men en vens, da min er blevet væk). jeg havde skiftet tog i Århus, og sad nu i toget nordpå til Randers, hvor jeg bor. Klokken var ca kvart i otte, og der var dunrende mørkt udenfor. En mand omkring de 30 år sad overfor mig, og havde længe kigget på mig, mens jeg sad og smsede og halvsov op af vinduet. Da jeg satte mig mere op, for ikke at falde i søvn og køre for langt med toget, spurgte han ind til hvorfor jeg så så uendeligt træt ud. Jeg fortalte ham om  min weekend, hvor jeg var med at at lave tamburkorpsstævnet og udføre det, om mit frivillige arbejde i FDF, KFUM/K og i Beta-club, der alle går ud på at lave gode ting for børn og teenagere. 

Efter min 10 minutter lange opremsning, så han meget forbløffet ud. Han tog sig sammen til at spørge: "Hvorfor laver du så meget? Hvorfor bruger du alt din fritid på at lege, spille trommer, undervise en flok børn? De fleste unge i dag, tænker ikke over at det er frivilligt du er der, de er jo ligeglade med om du bruger din energi på dem. Hvorfor er du der for at lave ting som deres forældre burde sørge for?"

Jeg svarede efter et par sekunders pause med: "Jeg gør det netop for at lære dem om hvad det vil sige at gøre noget for andre, jeg gør det fordi mange unge i dag mangler en der vil lytte til dem, sådan rigtigt lytte. Jeg er deres ven, på trods af at jeg nok er 8-10 år ældre end de fleste af dem. Jeg er der så længe de har brug for mig, fordi jeg vil give dem et alternativ til at lave ballade i byen, for at vise dem at det ikke er nødvendigt at drikke sig et hul i hovedet, for at lade dem være børn så længe de ER børn, og for at vise dem at voksne kan være fjollede, konsekvente, alvorligt, sjove, legebørn og at voksne kan være alt det PÅ SAMME TID.

Jeg er der fordi jeg vil passe på mine børn, mine "næste". Jeg er der fordi jeg elsker dem!"


Jeg har aldrig sat ord på det, på den måde. Men jeg er glad for mandens tvivlsspørgsmål, så jeg kunne få sagt det højt, hvorfor jeg gør som jeg gør. 



"Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. v17  Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det"  
Jesus Kristus af Nazareth